Kirken

Kirkebygningen

Græsted Kirke dateres til den romanske byggeperiode ca. 1050-1250 og de ældste dele består af rå, kløvede kampesten med kvadre på hjørnerne.

Den første optegnelse om kirken stammer fra Jakob Herbjørnsens testamente af 13. juni 1299, som kan ses i Esrum Klosters brevbog (bind 1, side 225). Han havde jordejendomme i Græsted og har formentlig været velstående. Blandt adskillige gaver til klostre, hospitaler og kirker, giver han ”til min egen kirke en grå hest, til præsten sammesteds en mark, til degnen sammesteds en halv mark af salget af ovennævnte hest.” Udtrykket ”min egen kirke” sandsynliggør et særligt forhold til den, evt. ligefrem et ejerforhold. Det er meget nærliggende at slutte heraf, at vi også i Græsted har en kirke, hvor stormænd har haft betydelig indflydelse på opførelsen og øvrige forhold.

Koret og skibet
Græsted kirkes ældste del – kor og skib – er fra 1100-tallet. Skibet er forlænget mod vest én – muligvis to – gange, hvilket kan være en forklaring på våbenhusenes placering i den ”forkerte” halvdel af skibet.

Tårnet
Tårnet er fra 1400-tallet, muligvis hen omkring 1500 og er opført i munkesten, muret i munkeskifte: to løbere og én binder. Tårnet er ukalket, mens resten af kirken er hvidkalket.

Sakristi og våbenhuse
Sakristiet og våbenhusene er nok fra 1500-tallet, eventuelt efter reformationen, opført dels i kampesten og dels i tegl. Sakristiet brændte i 1849 og bærer derfor præg af den følgende istandsættelse. Før branden rummede bygningen en åben begravelse, og i 1862 betegnes den: skriftestue.

Det nordre våbenhus (kvindernes indgang) har i en periode i 1800-tallet været benyttet til kalk- og materialehus, inden det i 1889 blev indrettet til ligkapel.

Det søndre våbenhus (mændenes indgang) er nu indgang til kirken. Indvendig ses murremmene fra det ældste loft, som i 1835 blev afløst af et nyt, der ligger en del højere og hviler på bjælker, som stammer fra et tidligere pulpitur i kirken, som blev nedtaget samme år. Den nuværende indgangsdør blev etableret i 1906 i forbindelse med en skalmuring af hele våbenhusets gavl.

Kirkerummet
Koret har oprindelig haft et vindue mod øst. Det er tilmuret og ses indefra som en blænding.

Skibet har i midterste hvælvfag to oprindelige døre og vinduer. Mod syd er døren stadig i brug, og vinduet er tilmuret med indvendig blænding. Mod nord er både dør og vindue tilmuret.

Tilbygningen på kirkens nordside ved tårnet, er bygget i 1912 som fyrrum, da der blev indlagt centralvarme i kirken. Varmekilden var et tørvefyr. I dag er der toilet og teknikrum i tilbygningen.

Hvælvene i kor og skib er antagelig fra 1300-tallet. I midterhvælvets nordkappe er indmuret et hoved, som ligner et tilsvarende i Osted Kirke ved Roskilde. Skibets fjerde hvælv er en forlængelse, der tidsmæssigt formodentlig ligger mellem opførelsen af skibets tre første hvælv og tårnet. Den lave arkade (bue) fra skib til tårn, er muligvis en forstærkning, fordi tårnet under opførelsen truede med at styrte sammen. Dette sandsynliggøres af, at der i tårnets nordside er indmuret et kileformet skifte.

Der findes spor efter flere kalkmalerier fra 1300-tallet, både rent ornamentale og meget primitive figurer. Desuden findes en meget primitiv fremstilling fra 1400-tallet af en ræv, en stork foran en høj og smal krukke, samt et hanelignede dyr, formentlig Æsops fabel om ræven og storken. Der er også fundet 3 indvielseskors, et på skibets nordvæg og 2 (kun bevaret som indridsning i pudsen) på korets østvæg. På grund af kalkmaleriernes dårlige stand, er de alle overkalkede igen.

Kirkens inventar

Lysekronerne
Et af kirkens fornemste klenodier er den lysekrone af smedejern, der er ophængt i skibets andet fag ud for indgangen. Den er udført i Christian d. 4.’s navnkundige hofsmed Caspar Finckes værksted. Foroven har den en smedejernsroset, og de 10 lysarme er fastgjort på et profileret led under en muslingeskalformet skål. Lysekronen er restaureret af Nationalmuseet i 2007.

De tre øvrige lysekroner af messing er af nyere dato.

Døbefonten
Døbefonten er kirkens eneste romanske inventarstykke og en af de få sjællandske med billedrelieffer. Den er udført i granit formet som et firkløver og danner gruppe med fontene i flere nordsjællandske kirker. Der er fire relieffer med en speciel billedserie hugget ind i fontens indskæringer, 1. Mand med kjortel og langt hår ridende på en løve, som han griber om halsen med højre hånd. I venstre hånd holder han et sværd. 2. Korthåret stående mand med sværd dræber en slangeagtig drage med forben. 3. Pagehåret kvinde siddende sidelæns på en lille hest. I venstre hånd har hun en slags stav. 4. Stående pagehåret mand, som holder en bog i hænderne og har brede folder i knækort kjortel. Tydningen af figurerne er usikker. Endnu i 1862 tjente tårnet som dåbskapel. Nu står fonten i skibets nordøsthjørne.

Over døbefonten hænger en” himmel” med typiske renæssance-udskæringer. 2 af de i alt 6 topstykker er udskårne våbenskjolde tilhørende Hans Ulrik Gyldenløve og hustruen Regitze Grubbe, som har skænket Græsted Kirke denne udsmykning. Hans Ulrik Gyldenløve var søn af Chr. den Fjerde og blev lensmand på Kronborg 1641, men døde ung allerede i 1645.
Fontehimlen kan altså med sikkerhed dateres til nævnte tidsrum.

Prædikestolen
Prædikestolen er fra omkring 1600. De enkelte fag adskilles af vekslende mandlige og kvindelige figurer (hermer). Midt i de rektangulære felter ses de 4 evangelister, fra øst: Mattæus med engel, Lukas med okse, Markus med løve og Johannes med ørn. Deres navne står med små hvidmalede versaler på de små konsoller, som bærer figurerne. Deres symboler er sammen med masker, fugle og guirlander smagsprøver på renæssancens formrigdom. Frisen for oven bærer indskriften: ”Quam dulcia faucibus meis eloquia tua super meliori meo. Psal. 119.” (”Hvor sødt er dit ord for min gane, sødere end honning for min mund.” Psal. 119, vers 103”).

Prædikestolens himmel er fra omkring 1665. Det største nordvestvendte topstykke har to sammenskrevne relief-navnetræk: F 3 og SA (Frederik d. 3. og Sophie Amalie). Under midten af himlen svæver helligåndsduen. Indskrifter på latin: Lukas 11, 28 og Romerbrevet 3, 24.

Koret
Krucifikset over korbuen er fra ca. 1640. Omkring 110 cm højt. Figuren med de lange arme og det store hoved med fuldskæg og lang, bølget hår, hænger dybt i armene. Kraftig tornekrone. Et bånd med reliefversaler I.N.R.I. (Iesous af Nazareth, Rex (konge over) Ioudæorum (Jøderne) er anbragt på korstræ af nyere dato.

Alterskranke af smedejern fra 1701 har i midterfeltet et forgyldt spejlmonogram for Frederik d. 4. i fladjern. Monogrammet er restaureret af Nationalmuseet i 2007.

Altertavle er et maleri af nadveren udført af Th. Wegener i 1857.

Alterbordet er muret i gule mursten og stammer fra restaureringen i 1954, hvor det afløste et gammelt træalterbord. Ved en restaurering i 2007 er alterbordet blevet farvet hvidt.

Orglet fra 1977 med 14 stemmer og 840 piber. Bygget af Gunnar Husted, Fredensborg.

Øvrigt inventar
Våbenbrødrenes fane med rigsvåben og påskriften: ”D. 1. oktober 1868. Danske Våbenbrødre, Græsted”. Dette er den eneste våbenbrødrefane, som ikke opbevares på Koldinghus. Restaureret af Nationalmuseet i 2007.

Altersølvet består af en kalk, anskaffet 1676 og ifølge indskriften forbedret i 1767, disk fra omkring 1730 (Ole Florens Wilckens værksted), oblatæske fra 1869, vinkande fra 1894 (P. Hertz’ værksted), sygekalk fra 1724.

Alterstager, 46,5 cm høje, af messing er fra 1663, 7 armet lysestage i messing er udateret, sandsynligvis fra 1800-tallet.

Dåbsfadet fra slutningen af 1500-tallet er et sydtysk arbejde i messing og rigt ornamenteret.

Der er 2 dåbskander, den ene skænket 1845, men er sandsynligvis ældre. Den anden er leveret i 1871 fra kandestøber Hans Høys værksted for 8 rdl. Begge kander er af tin.

Klokker

Stor klokke fra 1599 (Borchardt Quellicmeyers klokkestøberi) med bl.a. denne indskrift ” Anno 1599 lod her Iørgen Fransen og Laveriz Laverizen effter welbyrdig Diloff Holck hoffvidtzmand paa Kronigborg bevillige støbe denne klokke til Græsted kirke paa kirkens bekostning. Bochard(us) Gellegether me fecit”. (Jørgen Frantzen var præst i Græsted og Mårum 1500-tallet - og Laurits Lauritsen sikkert kirkeværge i Græsted). Endvidere våbner for Ditlev Holck (lensmand på Kronborg 1595-1600) og hustru Margrete Krabbe.

Mindre klokke fra 1803 (P. Petersen, København) er tilsyneladende omstøbt af ældre klokke.

Kirkens oprindelige klokker – muligvis fra omkring 1375 og 1425 – blev beslaglagt ved klokkeskatten i 1602, hvor Kronborg kobbermølle modtog to klokker fra ”Graestedt” på tilsammen 4 skippund 8 lispund.

Klokkestabelen er fra 1856.

Ur

Uret på kirkens tårn nævnes første gang i 1661. Allerede i 1681 fornyes urskiven af snedker Michel Meyer i Helsingør. Urskiven er senere fornyet i 1741, 1804 og 1875. Urskiven er malet flere gange, og hver gang bliver det aktuelle årstal påført.

Sejerværket (urværket), et døgnværk med timeslagsværk anbragt side om side i en jernramme og samlet med kiler stammer tilbage fra 17. eller 18. århundrede, men er kraftigt repareret gennem tiderne, dog stadig med nogle originale dele. De bevarede stenlodder er sandsynligvis de oprindelige. Selve værket blev hovedrepareret i 1881, hvor det fik sin nuværende skikkelse.

Urets visere er fra slutningen af det 19. århundrede.

Uret drives i dag af et elektrisk urværk med elektronisk styring, installeret i 19xx

Gravminder i kirken

Epitaf på muren overfor indgangen fra 1623 med den korsfæstede og den himmelfarne Kristus og med 2 dyder: Kvinde med kalk (troen) og kvinde med sværd (retfærd) bag 2 små søjler. Inskription: ”Tandem bona causa triumphat” (Til sidst sejrer den gode sag). Restaureret af Nationalmuseet i 2007.

Epitaf til højre for orglet over sognepræst Niels Olivarius, død 1728. Øverst er gravvers underskrevet J. Friis (præsten og digteren Jørgen Pedersen Friis)

Bleggrå kalksandsten i tårnets gulv med konturlinier og påskrift: PNL og AN samt årstallet 1623. Formodentligt gravminde for præsten Peder Nielsen.

Rødbrun kalksten under prædikestolen, tilsyneladende uden udsmykning. Indskriften er bortslidt og kun nogle enkelte bogstaver kan ses samt linien: Hos Gud æwindelig.

Uregelmæssig flad granit natursten med påskriften H: V: SAL: O I S P og årstallet 1701. Stenen ligger nu som trædesten foran våbenhusdøren.

Kilde: Nationalmuseet: Danmarks Kirker, bind 2 side 1172 (www.danmarkskirker.dk).
Billedmateriale leveret af John Sommer, www.sommerfoto.dk