02/02/2026 0 Kommentarer
Askeonsdag - hvad er det?
Askeonsdag - hvad er det?
# Kirkeblad

Askeonsdag - hvad er det?
ASKEONSDAGSGUDSTJENESTE: Onsdag d. 18. februar 2026 kl. 19.30 i Græsted Kirke. Onsdag efter fastelavnssøndag hedder askeonsdag og markerer indledningen på den 40 dages fasteperiode frem mod påske.
En rig og dyb gudstjeneste, som indleder fastetiden. Ved gudstjenesten indgår en (frivillig) asketegning i form af et askekors på panden med ordene:
"Menneske, husk at af jorden er du taget, og til jorden skal du vende tilbage".
Ved nadveren sendes man bort med ordene: "Husk, at af jorden skal du igen opstå".
Asketegningen er et symbol på livets forgængelighed.
Asken, der bliver brugt, stammer fra de palmegrene, der blev brugt under palmesøndagsgudstjenesten sidste påske. Dermed markeres forbindelsen mellem askeonsdag og påsken.
Kilde: kristendom.dk
Kommentarer