Sommerkoncerter i Nordsjælland

SOMMERKONCERTER i NORDSJÆLLAND:

Det er en stor fornøjelse for kirkerne i Gribskov igen i år at kunne invitere på en række spændende og meget varierede koncerter i vores skønne gamle kirker!

Når den russisk-danske store pianist, Nina Kavtaradze spiller klaverværker af bl.a. Mozart og Chopin tirsdag 24. juni kl. 20.00 i Søborg Kirke, er det samtidig åbningen af den årlige sommerkoncertfestival i Gribskovs 13 kirker. Festivalen byder på intet mindre end 28 gratis koncerter fordelt over 2 måneder. 

28 koncerter, som breder sig over stort set alle musikalske genrer, inklusive tre koncerter, som henvender sig til familier med børn.

Fra traditionel folkemusik af bl.a. ”Blæsten” og ”Stundom”, opera– og operettegalla med landets førende operasangere, en hyldestkoncert til Maria Callas med sopran Nina Sveistrup, til landets måske bedste jazz-sanger, Sinne Eeg. Fra eksperimenterende og improvisatoriske koncerter i Esbønderup, kormusik med bl.a. ”Kolorit”, ”Søborg Barok” og ”Vox Nordica”, Jazz-sangeren Sanne Graulund med trio, til sangskriveren og sangeren, Anne Dorte Michelsen.

Med andre ord vil der være koncerter for enhver musiksmag.

Udover koncerterne i Gribskovs 13 kirker er der i år også en vandrekoncert i og omkring Esrum kloster.

Sommerkoncerterne afvikles fra den 24. juni til den 24. august 2025. Fri entré.

Se hele programmet her:

Link til hjemmesiden med kalender m.m. >>

Koncerterne er et resultat af samarbejdet mellem menighedsråd og organister i Gribskov.

“At spille en forkert node er ubetydeligt; at spille uden lidenskab er utilgiveligt.”

Ludwig van Beethoven