Omskærelse - en kommentar (september 2020)

Omskærelse - en kommentar (september 2020)

Omskærelse - en kommentar (september 2020)

# Oles blog

Omskærelse - en kommentar (september 2020)

Det vigtige tilhørsforhold

Debatten om retten til tidlig omskæring af drenge er tvunget ind i en akut beslutningsfase af politikeren Simon Emil Ammitzbøl. Det er lette point for en politiker, som kæmper for sit eget politiske liv, og som tidligere har tilhørt et parti, der stod for en liberal tænkning om, at der var områder af livet, staten ikke blandede sig i eller regulerede.

Nu tvinges de politiske partier mod de flestes ønske til at tage stilling til et spørgsmål, som har langt større konsekvenser end det konkret fysiske. Beslutningen kan betyde, at Danmark mister sit jødiske samfund og at veluddannede muslimer vælger at flytte herfra. Beslutningen kan på længere sigt sætte en proces i gang, hvor forældre mister muligheden for at give sine børn et religiøst tilhørsforhold. Der er mere på spil end et stykke forhud. Og der er gode argumenter for, at bibeholde muligheden for tidlig omskæring af drenge under ordnede medicinske forhold.

Enhver samtale må begynde med fakta. Og det er ikke fakta, når diskursen føres med ord som lemlæstelse og overgreb. At fjerne en forhud er ikke ækvivalent med at fjerne en lillefinger eller en kropsdel. Man fjerner ikke penis, og alle penis’ funktioner bibeholdes. Når historier føres til torvs om omskæringer af 6 årige drenge i landsbyer i Tyrkiet, så kan det rettelig beskrives som overgreb. Men det er ikke det, vi taler om her, hvor omskæringer udføres sundhedsmæssig forsvarligt, hvilket både rådet for patientsikkerhed og WHO er garanter for. Det er en hån mod den tredjedel af verdens mandlige befolkning, som er omskåret, at beskrive deres omskærelse som en lemlæstelse. Ingen forældre lemlæster deres børn i en dansk kontekst. Ord skaber det, de nævner, og derfor skal sprogbrug som dette korrigeres, når det bruges. De gør debatten skinger.  

For jøder udgør omskærelsen af drenge en uge efter fødslen en ufravigelig fundamental grundsten i identiteten. Siden jødedommen opstod har samtlige generationer af mænd været omskåret. Det er en lang uafbrudt mange-tusindårig kæde, som grundlæggende konstituerer tilhørsforholdet til det jødiske folk og den jødiske tro.  For et folk som i store dele af deres historie har været i bevægelse, fordi de gang på gang er blevet fordrevet og forfulgt, har omskærelsen været en helt afgørende identitetsmarkør. Hvor store dele af verdens folkeslag kunne definere sig sprogligt og geografisk, bar jøderne identitetsmærket på kroppen, og bar det med sig overalt. Ved at forbyde omskærelse som identitetsmærke, forbyder man jøderne del i retten til tilhørsfold til jødedommen og skærer forbindelsen over til historie, tradition og folk. Det ville svare til, at man fratog danskere pas, statsborgerskab og retten til at kalde sig danske indtil vi blev 18 år gamle, for de ting binder os til dansk identitet og historie. Jøderne kan ikke opgive omskærelsen, fordi den definerer selve det at være jøde.

Forslaget om, at gøre det frivilligt for voksne kan ikke bruges, for identitets-tegnet er bundet til livets begyndelse, ikke til voksenlivets begyndelse. Det er ikke uden grund, at mosaisk trossamfund beskriver dette som den største trussel for jødedommen i Danmark siden 2. verdenskrig. Man tvinges til at vælge mellem sin danske og sin jødiske identitet.

”Vi befinder os i 2020” argumenterer tilhængere af et forbud, ”vi kan ikke argumentere ud fra tusindårig historisk præcedens”. Jo, det kan vi netop. Alkohol og rygning ville være forbudt, hvis det var nye fænomener, men fordi brugen har århundreder bag sig, begrænser vi brugen gennem regulering. Vi ved, at rygning og misbrug af alkohol er langt mere skadelige for børn og for helbredet end omskærelse, men vi giver plads på grund af historisk præcedens. Det samme bør ske her. Det kunne gøres ved, at sætte en øvre aldersgrænse som siger, at omskærelsen skal have fundet sted inden barnet er to uger gammelt. Jo senere en omskæring finder sted, jo flere komplikationer kan den medfølge.  

”Vi befinder os i 2020. I dag tænker vi anderledes”. Ja. Vi tænker sekulært og vi tænker individualistisk. Begge tankesæt begrænser muligheden for at forstå en handling, som primært er religiøst begrundet og som handler om tilhørsforhold til noget større end individet selv. Omskærelsens handler om vigtigheden af at høre til et sted, som definerer og inkluderer. Mennesket er mere end en ø, og identitet skabes også af fællesskaber. Naturligvis ønsker jødiske forældre at inkludere deres børn i jødedommen. Der er stadig få forældre i denne verden, som ikke ønsker at deres børn skal indgå i større fællesskaber og som har præferencer for bestemte værdisæt, normer og levemåder. Det er en frihedsrettighed at børn skal kunne finde plads i de fællesskaber forældrene tilhører.

En ikke uvæsentlig overvejelse er, hvad et forbud kan medføre på andre områder. Tager man et skridt leder det til det næste. Skal jøder som er omskåret nu kriminaliseres? Skal forældre som lader børn omskære i et af vores nabolande kriminaliseres? Skal der sættes begrænsninger på forældres ret til at inkludere børn i religiøse fællesskaber? Vil også barnedåben en dag blive forbudt, fordi der tages et religiøst valg på barnets vegne? Det er væsentligt at debatten nuanceres og konsekvenser gennemtænkes.        

Folkestemningen hælder tilsyneladende mod et forbud, men folkestemningen hælder mindst lige så meget mod et tolerant og mangfoldigt samfund, der skaber plads for minoriteter. Også minoriteter, hvis tankegang, ritualer og handlemønstre, man ikke forstår. Vejet op mod hinanden bør tolerancen veje højest.

Går jeg selv ind for omskærelse? Nej. Det har kristendommen ikke gjort siden første generation. Forstår jeg det? Nej. Men det er netop essensen a demokrati og frisind. At man giver plads til holdninger og praksis, man ikke forstår eller nødvendigvis er enig i. Frihed er noget, vi giver hinanden. Også religiøs frihed.

Koncentrationen af forhuder er stor i Danmark. Det betyder, at vi taler fra et udgangspunkt, hvor omskærelsen er noget fremmed. I store dele af verden vil man ryste på hovedet over et dansk forbud, og vi vil fremstå som repræsentanter for en sekulær intolerance.

Folketinget bør derfor stemme nej til et forbud. Og arbejde videre med en model, som giver mulighed for religiøs omskæring under de bedst tænkelige forhold. Da aborten blev indført var argumentet at der ville blive udført aborter alligevel under langt værre forhold. Den argumentation kan også bruges her. Tidlig omskærelse af drenge vil finde sted, fordi alt andet er utænkeligt for jøder (og muslimer). Så lad os skabe den sundhedsmæssige bedste ramme for den praksis. Mener vi, at religionerne bør ændre deres praksis, så sker det ikke ved, at vi i dansk bedrevidenhed laver et forbud. En sådan ændring må komme indefra i religionen selv. Ikke fra os.

 

Ole Backer Mogensen

Sognepræst i Græsted

Formand for Dansk Oase

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed