Børnekorene gav den hele armen i varmen til forårskoncert...

Børnekorene gav den hele armen i varmen til forårskoncert...

Børnekorene gav den hele armen i varmen til forårskoncert...

# Kirkeblad

Børnekorene gav den hele armen i varmen til forårskoncert...

Der er ingen tvivl om, at Gribskov Korskole og børnekorene fra Græsted Kirke under ledelse af Lisbeth Lumholdt Pedersen har knoklet i den forløbne sæson for at kunne præstere dét, der udmøntede sig i en forårskoncert i Præstegårdsladen i Græsted torsdag den 21. maj. Korene fik stort bifald...

Publikum mødte talstærkt op – også en hel del uden bys fra kommende, endda nogle uden relation til nogen af børnene – og fyldte salen op på denne varme, solrige sene eftermiddag, hvor børnenes sang spredte masser af lys og glæde.

I dette forår slog Gribskov Korskole og børnekorene fra Græsted Kirke deres kor sammen. Det har givet gode muligheder for at få sangen til at blomstre.

Repertoiret blev en god blanding af forårssange, friske børnesange og gamle og nye salmer, hvor børnene viste, hvad de har arbejdet med i foråret. 

Det alsidige program indeholdt alle de elementer, som var blevet stillet publikum i udsigt.


P
rogram

Introduktionen blev et Magnificat, hvor koret gik syngende ind i salen.

Fællessang med Gribskov Korskole og børnekor fra Græsted Kirke var næst på programmet. Sangene, der blev sunget, var: 'Jesus er opstået', 'Ingen er så tryg i fare', 'Solen skinner på mit vindue' og 'Nu er det forår'.

Herefter var turen kommet til Spirekoret, der opførte numrene: 'Forårssol så lys og blid', 'Hvor mon månen gemmer sig om dagen' samt 'Jeg er, som jeg er'.

Efterfølgende var det Juniorkorets tur med numrene 'Forårets melodi', 'Når håbet grønnes', 'Morning has broken' samt 'Herren er min hyrde'.

Sidst men ikke mindst var der fællessang igen med numrene: 'Vi vil ha' voksne, der griner', 'Sov lille Isidor', 'Nu går solen sin vej'.

Alt i alt et stort program med flere solister:
Martha (Morning has broken)
Emely Anna (Solen skinner på mit vindue)
Mira (Nu går solen sin vej - vers 2)

En stor tak til korleder og pianist

En stor tak til korleder for begge kor Lisbeth Lumholdt Pedersen samt den faste pianist ved korene, Græsted Kirkes organist og koncertpianist Susanne Clod Pedersen.







Du vil måske også kunne lide...

0
Feed