08/04/2026 0 Kommentarer
Langbordsmiddag i Præstegårdsladen
Langbordsmiddag i Præstegårdsladen

Det er godt at mødes og spise sammen. Måltidet er i mange familier, tidspunktet hvor alle mødes og dagens oplevelser deles. Hvis du kommer forbi Laden i Græsted den første fredag i måneden fra kl. 17, vil du kunne mødes med andre fra byen og dele liv og oplevelser med dem. Måske spiser du ofte alene eller har lyst til at slippe for madlavningen! Måske har du lyst at møde andre fra kirken og byen. Her mødes både børn, familier, singler, seniorer og nytilflyttede til byen.
Vi mødes fra kl. 17-20. Undervejs spiser vi sammen. Ofte vil der være en lille aktivitet for alle, en aftenandagt og en sang. Der er tid til samtaler og nye venskaber.
Bag Langbordsmiddagen står en frivillig gruppe bestående af Dennis Tang, Jacob Due Pedersen, Lotte Wibe og sognepræst Troels Toft.
Næste gang vi mødes er 1. maj og 5. juni i Laden kl. 17. Maden koster 25 kr. for voksne og er gratis for børn op til 13 år.
Hvis du har lyst til at hjælpe med noget af det praktiske som opstilling af borde, madlavning, opvask, bidrage med en leg, spille en sang - så tager vi gerne mod hjælp. Vi mødes omkring 40-60 mennesker, så der er behov for hjælp til at skabe gode rammer. Man kan også sagtens melde sig som en mindre gruppe, som sammen vil stå for at lave fx. pasta bolognese. Kirken dækker udgifterne, og I får mulighed for at støtte op om fællesskabet i vores kirke og by.
Skriv til Lotte på liselottewibe@gmail.com
Kommentarer