Skærpet procedure for identifikation, når du som borger henvender dig til sognet

Medarbejderne på kirkekontoret i Græsted vil fremover være ekstra opmærksomme, når du som borger skal identificere dig. Det vil ikke længere være nok, at du oplyser dit CPR-nummer, navn og adresse. Du vil blive bedt om yderligere oplysninger om dig selv i form af kontrolspørgsmål.

Attester

Hvis du ønsker at bestille en attest, skal dette gøres via selvbetjeningsløsningen på www.borger.dk.

Det er ikke muligt at møde op på kirkekontoret og få attesten udleveret uden forudgående bestilling.

På www.borger.dk kan du bestille følgende attester. Udstedelse af attester koster ikke noget:

  • Personattest på dig selv eller dit barn (under 18 år)
  • Fødsels- og dåbsattest
  • Registerindsigt
  • Vielsesattest
  • Personattesten indeholder alle civile registreringer om dig, fx fødselsdato, forældre og civilstand.

Hvis du vælger fysisk afhentning, skal du legitimere dig med et gyldigt billed-ID ved afhentning (sygesikringsbevis er ikke gyldig legitimation).

Du kan læse mere om attester og attestbestilling på www.borger.dk.

Skærpet procedure for identifikation, når du som borger henvender dig til sognet

Medarbejderne på kirkekontoret i Græsted vil fremover være ekstra opmærksomme, når du som borger skal identificere dig. Det vil ikke længere være nok, at du oplyser dit CPR-nummer, navn og adresse. Du vil blive bedt om yderligere oplysninger om dig selv i form af kontrolspørgsmål.

Fuldmagt

Det er muligt at udstede en fuldmagt til en anden person, der så kan henvende sig på kontoret på dine vegne og få attesten udleveret.
Husk, at foruden fuldmagten skal personen ved afhentning medbringe gyldigt billed-id på sig selv. 

Udstedelse af fuldmagt til attestbestilling skal ske via Digital Fuldmagt på: www.borger.dk.

Løsningen kræver som udgangspunkt, at både fuldmagtsgiver og fuldmagtshaver har MitID.

Hvis du ikke har MitID eller har svært ved det digitale, skal den person, du ønsker at give fuldmagten til, anmode dig om fuldmagt i Digital Fuldmagt-selvbetjeningen. 

Læs mere og find selvbetjeningen til Digital Fuldmagt på www.borger.dk.

Legalisering af attester

Når et dansk dokument skal bruges i et land uden for EU, kan det være, at det skal legaliseres. En legalisering er en bekræftelse af underskriften på dokumentet. Kun originaler eller dokumenter med originalunderskrift kan legaliseres. Det er udenrigsministeriet, der legaliserer danske dokumenter, så besøg Udenrigsministeriets hjemmeside.

Skal dokumentet bruges i et andet EU-land, vil et tilhørende sprogbilag ofte være tilstrækkelig legalisering. Sprogbilaget bestilles og udstedes samtidig med den attest, det skal vedlægges. Du kan bestille attest og sprogbilag ved at henvende dig til kirkekontoret.

Bemærk, at et sprogbilag ikke kan bestilles og udstedes digitalt.

Attester skal bestilles på borger.dk