08/05/2025 0 Kommentarer
Stilfærdig klaverkoncert i Præstegårdsladen
Stilfærdig klaverkoncert i Præstegårdsladen

KLAVERKONCERT 15. maj kl. 19.30: Græsted Kirkes organist Susanne Clod Pedersen er også uddannet pianist. Hun vil sætte sig ved det nye vidunderlige Estonia flygel for at give publikum alt det skønneste, hun kan:
En lille times smukke, tyste, reflekterende klassiske klaversatser. Kom og lyt og lad dig fylde af de store komponisters inderligste musik!
Susanne Clod Pedersen vil skabe et afstressende åndehul af indadvendt ro med plads til egen sorg, bøn eller sjælehvile.
Hun vil tænde stearinlysene, og så begynder hun med en lille introduktion af musikken.
Og så glemmer vi alle bekymringerne og drømmer os langt langt væk...
Foruden kortet herforneden kan du også se et Kort over Græsted Kirkes bygninger.
Herunder kan du downloade folder for 2024-2025 om "Musikalske oplevelser og tiltag i Græsted Kirke":
Læsevenlig folder Folder til Print
Kommentarer