Stillingsopslag

Græsted Kirke søger kordegn

En stilling som kordegn i Græsted Sogn er ledig til besættelse 1. december 2025 eller snarest derefter.

Stillingen er på 8 timer pr. uge (gennemsnit) og indeholder følgende arbejdsopgaver:

  1. Civilregistrering (obligatorisk kursus kan tages efter ansættelse.)
  2. Træffetid på kirkekontoret 2 formiddage/uge: besvare henvendelser, telefon og mails.
  3. Administrere lejemål i kirkens lejligheder og Præstegårdsladen.
  4. Andre administrative opgaver som bestilling af materialer, scanne regninger til betaling, registrere ferie- og sygedage, diverse printeopgaver, m.m.
  5. Ad hoc-opgaver for præster og menighedsråd.
  6. Deltagelse i planlægnings-/kalendermøder.

Græsted Kirke er en aktiv sognekirke med en stor menighed. Se kirkens hjemmeside.

Arbejdsstedet er kirkekontoret.

Vi tilbyder en stilling med stor frihed under ansvar til at tilrettelægge arbejdet i samarbejde med kirkens menighedsråd, de to præster og kirkens øvrige ansatte

Vi lægger vægt på:

  • relevant uddannelse samt fortrolighed med it.
  • initiativ, fleksibilitet, evne til samarbejde og godt humør
  • at du er venlig og imødekommende
  • at du har respekt for den kirkelige arbejdsplads

Overenskomst og løn

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Lønnen aftales ud fra kvalifikationer og erfaring i løngruppe 1 inden for intervallet 311.063-387.737 kr. (nutidskroner pr. 1. november 2025 ved fuld tid). Årligt OK-tillæg på 936,84 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening inden ansættelsen.

Løn og tillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Ansøgningsprocedure

Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Peter Skov Thomsen. Telefon: 5195 2986 eller på mail: kps@thomsen.mail.dk.

Ansøgningen mærket: ”kordegn” med relevante bilag sendes på mail til 7432fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 14. november 2025 kl. 12.00.

Stillingsopslaget kan downloades som pdf her  >>

Græsted Kirke søger kirkesanger

En stilling som kirkesanger ved Græsted Kirke er ledig til besættelse 1. januar 2026 eller snarest derefter.

Stillingen er på 10 timer pr. uge i gennemsnit og indeholder følgende arbejdsopgaver:

  1. Kirkesanger ved søn- og helligdagsgudstjenester, gudstjenester på to plejehjem, samt særgudstjenester. Der er kun en sanger ansat ved kirken, og stillingen inkluderer motet- og solosang.
  2. Kirkesanger ved kirkelige handlinger herunder 8-10 årlige lørdagsdåb og 2 konfirmationslørdage.
  3. Deltagelse i planlægnings/kalendermøder.

Dit primære arbejdssted er middelalderkirken og lejlighedsvist også Præstegårdsladen, vores sognegård.

Græsted Kirke er en aktiv sognemenighed med stor gudstjenestedeltagelse.

Græsted Kirke ønsker at være et åbent fællesskab, der viser omsorg og respekt for den enkelte. Her er både plads til fornyelse og respekt for traditionen.

Se mere om Græsted Kirke på hjemmesiden

Vi tilbyder en stilling med stor frihed under ansvar til at tilrettelægge arbejdet i samarbejde med kirkens organist, menighedsrådet, de to præster og kirkens øvrige ansatte.

Vi lægger vægt på:

  • relevant kirkesangerfaglig uddannelse
  • lyst og evne til samarbejde
  • gode relationer til menigheden og kollegerne

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 323.233 kr. - 460.384 kr. (nutidskroner pr. 1. april 2025 ved fuld tid). Årligt rådighedstillæg på omkring 22.836 kr samt OK-tillæg på 1.048,13 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering efter kvalifikationer og erfaring i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Løn og tillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Peter Skov Thomsen. Telefon: 5195 2986 eller på mail: kps@thomsen.mail.dk

Ansøgningen mærket: kirkesanger med relevante bilag sendes på mail til 7432fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 14. november 2025 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted 25.-27. november 2025.

Stillingsopslaget kan downloades som pdf her  >>

"I min Faders hus er der mange boliger."

Johannesevangeliet 14, vers 2